Nu er jord og himmel stille
Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje stille træer
kun de fjerne frøers kvækken
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang
Men når sangen er forstummet
vil vi høre endnu en klang
lys og klar fra himmelrummet
det er lærkens aftensang
Fra i morges inden gryet
har den sunget glæden ud
og sin himmelkraft fornyet
med endnu en tak til gud
Tak for dagen som er omme
for en lang og dejlig dag
tak for dage som skal komme
og for dem der ligger bag
i det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
Med den første aften stjerne
som et kærligt smil til svar