Bjørnen sover

Bjørnen sover
bjørnen sover
i sin lune hule
den er ikke farlig
når man blot er varlig
men man kan dog
men man kan dog
aldrig på ham stole

Dette er en sangleg, man danner en kreds rundt om den person der (i forvejen) er blevet valgt til "bjørn". "Bjørnen" lægger sig ned og lader som om han sover, mens de andre går rundt om mens de synger sangen, i den sidste halvdel af sangen slipper man hinandens hænder og lister tættere og tættere på bjørnen og når man når til "på ham stole" tramper man i gulvet, bjørnen vågner op med et "grrr" og så gælder det om at nå ud til kanten af stuen eller græsplænen uden at blive fanget af "bjørnen", den der så bliver fanget er "bjørn" næste gang.