Vennesang
Jeg
elsker at sidde alene og drømme
og fantasere, men jeg har været længe nok alene,
så jeg vil ikke være alene mere
så er det godt at ha’ en rigtig ven
og ha’ nogen at snakke med igen
en man kan dele sine drømme med
lege eller danse eller svømme med,
det er rart at være alene men
det er bedst at ha’ en ven.
Det er dejligt at vandre alene
og kigge på blomst og bier
og på fugle der sidder på grene,
men så er der noget i mig der siger:
Nu er det godt at ha’ en rigtig ven
og ha’ nogen at snakke med igen
enten en med bukser eller kjole på
det er rart at være alene men
det er bedst at ha’ en ven
Jeg tænker hemmelige tanker
som andre slet ikke aner
og kun en ven skal man fortælle
sine hemmelige planer,
så er det godt at ha’ en rigtig ven
og ha’ nogen at betro sig til igen.
du kan være tynd eller tem’lig fed
bare du kan holde på en hem’lighed
det er rart at være alene men
det er bedst at ha’ en ven
jeg elsker at lege alene
og tegne og modellere,
men har jeg leget længe nok alene,
så vil jeg ikke lege alene mere
så er det godt at ha’ en rigtig ven
og ha’ nogen at lege med igen.
en man kan hoppe eller gynge med
en man kan grine eller synge med
det er rart at være alene men
det er bedst at ha’ en ven
Eva Madsen